![]() |
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
Musikken Da tømmermændene for alvor meldte sig et par uger efter faldet fra Ungdomshusets tag, gik den barske virkelighed op for Jesper Berthelsen. Hans liv ville forandres totalt ”Det vendte om på alting. Kæresten skred, mit arbejde forsvandt - før var jeg murer. Jeg boede også i en bus, som jeg levede af at køre rundt i og spille musik om sommeren. Nu bliver jeg nødt til at have et fast sted, når jeg ikke rigtig kan bruge mine ben på samme måde. Det er ligesom om jeg har taget hul på et nyt kapitel i mit liv.”, siger Jesper. |
Selvom han ikke kan turnere på samme måde som tidligere spiller musikken stadig en stor rolle i hverdagen. Han har fået indrettet et studie hjemme i lejligheden på Nørrebro og øver stadig med balkan-bandet ”Rusty Butthorns” hvor han spiller harmonika. Tidligere har han spillet i forskellige punkrock-bands og har været med til at lukke Roskilde Festival med bandet ”Skalar” på Grøn Scene i 2002. Jesper er lykkelig for, at han stadig har førlighed i overkrop og arme, så han stadig kan spille musik. ”Jeg ved ikke om jeg havde overlevet ellers”, siger han.
|